EU's afskovningsforordning, EUDR, kræver, at operatører, der bringer bestemte råvarer i omsætning på EU-markedet, kan dokumentere, at varerne er afskovningsfri og lovligt produceret, understøttet af geolokaliseringsdata for det jordstykke, hvor råmaterialet er vokset. Træ er en af de omfattede råvarer, og compliancebyrden er reel — og derfor dukker spørgsmålet op i emballagesamtaler: skal min palle have en due diligence-erklæring?
For de fleste købere er svaret i de fleste situationer nej. Ræsonnementet er værd at forstå, for det sparer en hel del unødvendigt papirarbejde.
Undtagelsen for emballage
Emballage, der udelukkende bruges til at understøtte, beskytte eller bære et andet produkt, ligger uden for EUDR's anvendelsesområde fra det øjeblik, den bruges til det formål. Det gælder både engangsemballage og genbrugsemballage. Sagt lige ud: en palle, der bærer jeres gods, er emballage og ikke et produkt, der bringes i omsætning, og forordningen behandler den derefter.
Deraf følger tre konsekvenser, som er værd at kende:
- Salg eller udlejning af brugt emballagemateriale, for eksempel brugte paller, udløser ikke EUDR.
- Reparation af en palle udløser kun forpligtelser for det nye træ, der tilføjes, ikke for hele enheden.
- Tom brugt emballage, der allerede har været anvendt til formålet og cirkulerer i lukkede systemer, ligger uden for anvendelsesområdet.
Bringes træemballage i omsætning som et produkt i sig selv — en producent, der sælger nye paller som varer — er situationen en anden, og den forpligtelse ligger hos producenten og ikke hos jer som bruger af emballagen.
Tidsplan
Anvendelsesdatoen er flyttet mere end én gang. Som det ser ud nu, gælder EUDR fra den 30. december 2026 for mellemstore og store virksomheder og for mikrovirksomheder og små virksomheder i træsektoren, mens de øvrige mikrovirksomheder og små virksomheder følger den 30. juni 2027. En forenklingspakke offentliggjort i 2026 justerede flere gennemførelsesdetaljer.
I lyset af den historik bør I betragte enhver dato, I læser — også den i dette afsnit — som noget, der skal efterprøves mod den gældende officielle position, før I bygger en complianceplan op omkring den.
Hvad en ansvarlig leverandør alligevel bør kunne fortælle jer
Undtagelsen fra anvendelsesområdet er en juridisk position og ikke en tilladelse til at være vag om, hvor træet kommer fra. Uafhængigt af EUDR bør en emballageproducent kunne svare på:
- Hvilke lande og regioner træet indkøbes fra.
- Om leverancerne er certificerede — FSC eller PEFC sporbarhedscertificering — og i hvilket omfang.
- Om de savværker, virksomheden køber fra, er omfattet af EU's tømmerforordning eller de efterfølgende forpligtelser.
Det meste af vores træ kommer fra litauiske og regionale baltiske skove, som hører til blandt de mest gennemregulerede og veldokumenterede forsyningsområder i Europa. Stiller jeres egne kunder spørgsmål om indkøbskilder — og i brancher som fødevarer, medicinalprodukter og bilindustri gør de det i stigende grad — er det svar ofte netop det, de har brug for, snarere end en EUDR-erklæring, som forordningen ikke kræver.
Det praktiske råd
Beder nogen i jeres forsyningskæde om en EUDR due diligence-erklæring for pallerne under jeres gods, er det værd at undersøge, om anmodningen er velbegrundet. Ofte er der tale om en indkøbsskabelon anvendt uden skelnen på hver eneste varelinje, og svaret er, at emballage i brug er undtaget. Omvendt gælder, at hvis I køber træemballage som varer til videresalg og ikke til at bære jeres egne produkter, er analysen en anden, og så bør I søge rådgivning.
Vi dokumenterer gerne vores træindkøb for enhver kunde, der har brug for det. Hvad vi ikke gør, er at udstede en erklæring, der antyder, at en retlig forpligtelse gælder, hvor den ikke gør — det hjælper ingen og slører et compliancebillede, der er indviklet nok i forvejen.
