Engangs- eller returemballage: hvornår det betaler sig

Returemballage bliver fremstillet som indlysende bedre — køb én gang, brug halvtreds gange. Virkeligheden er, at det fungerer strålende på nogle ruter og taber penge på andre, og forskellen er forudsigelig, hvis man ser på de rigtige variabler.

Først en ærlig advarsel om tallene

I vil finde break-even-tal anført med stor sikkerhed på nettet: "returemballage tjener sig hjem efter 5 til 20 cyklusser", "10 til 40 cyklusser", "50 til 70 anvendelser". Vi gik på jagt efter kilderne. Ingen af tallene har en primær henvisning, de modsiger hinanden, og ingen af dem oplyser, hvilke omkostninger der er medregnet.

Det akademiske billede er mere ærligt og mindre tilfredsstillende. En gennemgang af 121 artikler fandt, at metoderne til omkostningsberegning "varierer betydeligt mellem forskerne". Der findes ingen anerkendt formel. Enhver, der giver jer et universelt break-even-tal, gætter.

Det, der findes, er solidt arbejde med hvilke variabler der betyder noget, og det viser sig at være mere nyttigt end et tal.

De to variabler, der afgør det

En fagfællebedømt model fra forskere tilknyttet MIT's Center for Transportation & Logistics rangordnede, hvor følsom den samlede omkostning er. I rækkefølge:

1. Svindprocenten — den dominerende variabel, og dens betydning vokser, jo dyrere emballagen er.
2. Returfragtandelen — hvor ofte en retur kræver en dedikeret, betalt tur. Effekten bliver alvorlig, når mere end cirka 10 % af returnerne kræver en.
3. Indkøbsprisen — nummer tre, efter begge de foregående.

Den rangordning er sagens praktiske kerne. De fleste virksomheder, der vurderer returemballage, bruger deres tid på at forhandle stykprisen, og den er den mindst vigtige af de tre.

Regnestykket bag svind er værd at få under huden. Har hver tur en uafhængig sandsynlighed for tab, er det forventede antal ture ganske enkelt 1 ÷ svindprocenten:

• 2 % tabt pr. tur → 50 ture
• 5 % pr. tur → 20 ture
• 10 % pr. tur → 10 ture

En kasse til 10 euro med 2 % svind pr. tur bærer altså 0,20 euro pr. tur i afskrevet indkøbspris; ved 10 % bærer den 1,00 euro. Imens bliver returfragten ikke mindre. Netop den kombination er, hvordan ukontrollerede eksportruter ødelægger forretningsgrundlaget for returemballage.

En fælde: de fleste offentliggjorte svindtal er pr. år, ikke pr. tur. Et årligt svind på 10 % med ti cyklusser om året er cirka 1 % pr. tur; med to cyklusser om året er det cirka 5 %. Kilder blander rutinemæssigt de to sammen, og forskellen er en faktor fem.

Et virkeligt eksempel med virkelige tal

Den mest brugbare offentliggjorte case, vi fandt, er en spansk distributør af landbrugs- og fødevarer, undersøgt akademisk. Sammenligningen af tre muligheder på procesomkostning pr. cyklus:

• Returkasse i plast: 0,21 euro pr. cyklus
• Engangskasse i pap: 0,61 euro pr. cyklus
• Lejet poolkasse: 0,74 euro pr. cyklus

Returkassen ser ud som en let sejr — men det tal medregner ikke returtransporten, som kun gælder for returløsningen. Da transporten blev regnet med, blev svaret betinget af mængden: returemballage vandt kun, hvor en region genererede mere end cirka 20 ordrer om året. Under den grænse var engangsemballage billigere.

Begrundelsen er værd at gengive i ånden: jo hyppigere forsendelserne er, desto lettere er kasserne at holde styr på. Lav frekvens betyder lange liggetider, dårligt overblik og større tab.

Resultatet af at optimere på ny ud fra det var en reduktion på 19 % i de samlede emballage- og distributionsomkostninger og en reduktion på 31 % i CO₂-aftrykket. Bemærkelsesværdigt nok var svaret ikke "brug returemballage overalt" — det var returemballage i 15 regioner og engangsemballage i 21.

Hvornår engangsemballage er det rigtige svar

Offentliggjort forskning og lang praksis er enige om betingelserne:

• Lange transportstrækninger. Et fagfællebedømt studie konkluderede lige ud, at hvor transportomkostningerne er høje, kan engangsemballage være det bedre økonomiske valg — og at udledningerne fra at sende tomme enheder retur også kan opveje miljøgevinsten.
• Sjældne forsendelser til en given destination, af de kontrolhensyn der er nævnt ovenfor.
• Ubalancerede vareflows, hvor der ikke er nogen returfragt at fylde op.
• Ingen relation til modtageren, der gør returneringen mulig at håndhæve. Et retursystem er en logistikaftale, ikke et emballagekøb.
• Store sæsonudsving, som tvinger jer til at eje emballage nok til at dække spidsbelastningen, mens den står ubenyttet resten af året.
• Krav om vask, som lægger en omkostning til pr. cyklus, som engangsemballage aldrig påfører.

Omvendt er de klassiske betingelser, der taler for returemballage, korte returafstande med billig returfragt, jævn efterspørgsel, lidt eller ingen rengøring, lang levetid og sammenlignelige ind- og udgående flows.

To forhold, der er særlige for træemballage

For det første en reel regulatorisk fordel: efter ISPM 15 kræver en behandlet og mærket enhed, der ikke er repareret eller ændret, hverken ny behandling eller nyt mærke i hele sin levetid. En trækasse kan køre i årevis på sit oprindelige stempel. Returemballage i træ har ingen tilbagevendende behandlingsomkostning.

For det andet ændrer reparerbarheden regnestykket for svind. En beskadiget plastkasse forlader poolen; en beskadiget trækasse repareres og vender tilbage til den. Efter ISPM 15's reparationsregler kan I udskifte op til omkring en tredjedel af komponenterne og holde enheden i drift, og udskiftningsplader af krydsfinér kan bruges uden behandling, fordi de er undtaget forarbejdet træ.

Pallekraver fortjener også en bemærkning her: fordi de kan foldes flade og sparer mere end 80 % af returvolumenet, løser de den største enkelte omkostningsdriver — returfragten — bedre end stive kasser gør.

Sådan træffer I reelt beslutningen

Frem for en formel bør I arbejde jer igennem dette:

1. Hvad er svindprocenten pr. tur på denne rute — ikke pr. år? Ved I det ikke, er det jeres første opgave, og svaret dræber eller bekræfter ofte idéen i sig selv.
2. Hvor stor en andel af returnerne kræver en dedikeret, betalt tur frem for at køre med på eksisterende returfragt?
3. Hvor mange cyklusser om året når hver enhed? Det afgør, hvor meget emballage I skal eje.
4. Hvad koster en cyklus i rengøring, kontrol og reparation?
5. Hvor meget oppuster sæsonudsvingene den flåde, I har brug for?

En metodisk bemærkning fra en emballageforsker er værd at give videre: vurder det med nutidsværdi frem for med en tilbagebetalingstid. Tilbagebetalingstid har tendens til at undervurdere fordelene betydeligt, fordi den ser bort fra alt efter tilbagebetalingspunktet.

Vil I arbejde det igennem for en bestemt rute, så fortæl os ruten, frekvensen, mængderne og hvad der sker med de tomme enheder i dag. Vi hjælper hellere jer med at nå frem til, at engangsemballage er det rigtige på en rute, end vi sælger jer et retursystem, der stille og roligt taber penge.