Vi fremstiller træemballage, så læs det følgende med det in mente — men sammenligningen er mere interessant, end markedsføringen på begge sider antyder. Plast vinder reelt på nogle punkter. Flere af de argumenter, der føres mod træ, er ud fra dokumentationen forkerte. Og de mest citerede tal i denne debat stammer fra undersøgelser finansieret af netop den branche, de begunstiger.
Vægt — en mindre forskel end påstået
En EPAL-europalle vejer omkring 25 kg. Plastpaller i europalleformat ligger fra omkring 12,5 kg for lette, stabelbare modeller til 18–19,5 kg for kraftige og hygiejniske typer, og en stålarmeret plastpalle kan nå 26 kg — tungere end træ.
Den ofte gentagne påstand om, at "plast er 30–35 % lettere", holder derfor kun for lette, stabelbare paller. Sammenligner man ens med ens på belastningsklasse, er besparelsen nærmere 22–28 %, og den forsvinder helt i den armerede ende af sortimentet. Vægten betyder mest ved luftfragt, hvor pallens egenvægt tæller med i den fragtpligtige vægt; ved vej- og søtransport afgør den sjældent noget.
Pris — det ærlige svar er et interval
Nye EPAL-europaller blev i begyndelsen af 2026 noteret til cirka 21–29 euro i Tyskland, mens brugte paller lå omkring 11–13 euro for klasse A og ned til 7–9 euro for klasse C. Plasteuropaller varierer enormt: lette, stabelbare modeller nærmer sig prisen på nyt træ ved store mængder, mens reolegnede og hygiejniske typer ligger langt højere — en listepris over 100 euro for en enkelt enhed er ikke usædvanlig.
En holdbar opsummering: let plast er nogenlunde sammenlignelig med nyt træ; reolegnet eller kraftig plast koster adskillige gange mere. Brancheforeningers påstande om, at træ er "op til seks gange billigere", er udaterede partsindlæg uden angivet metode, og dem ville vi ikke læne os op ad.
Det reelle omkostningsspørgsmål er pris pr. tur og ikke indkøbspris — og det bringer levetid og svindprocent ind, og de afhænger langt mere af jeres logistik end af materialet.
Levetid og reparation
En fagfællebedømt gennemgang af seksten livscyklusstudier fandt, at træpaller for det meste blev modelleret med 5–30 cyklusser, lejlighedsvis op til 90, og med en antaget levetid på ti år i de fleste studier. Plastpaller blev modelleret med 50–100 cyklusser. Det er modelantagelser og ikke målte flådedata, og gennemgangen bemærker selv, at levetiden "sjældent blev angivet" i de underliggende studier.
Hvor træ har en klar strukturel fordel, er ved reparerbarheden. En træpalle repareres bræt for bræt, og omfanget af det er let at undervurdere: europæiske producenter reparerede 197,5 millioner paller i 2019, en stigning på 25 % i forhold til tre år tidligere. I Frankrig, Nederlandene og Storbritannien svarer antallet af pallereparationer til eller overstiger produktionen af nye paller. En plastpalle kan ikke repareres bræt for bræt — ved endt levetid granuleres den og støbes om, hvilket er reel genanvendelse, men ikke det samme som en reparation på fem minutter, der sender aktivet tilbage i drift.
Hygiejne — reelt omstridt
Det er her, I bør være mest skeptiske over for alle, os inklusive.
Prøvning bestilt af et plastpalle-poolselskab fandt, at en betydelig andel af træpallerne bar salmonella, E. coli eller listeria, og ingen patogener på plast. Prøvetagningen var rettet mod paller opbevaret udendørs på markedspladser — den population, der er mest sandsynligt forurenet — og træpalleforeningen bestred konklusionerne.
Til gengæld fandt en feltundersøgelse fra Deutsches Institut für Lebensmitteltechnik på tværs af fjorten fødevarevirksomheder med cirka 15 000 målinger, at bakterietallene på træpaller i drift i gennemsnit lå 15 % lavere end på plast, og omkring halvdelen af plastens niveau på paller af fyrrekerneved. Mekanismestudier fandt, at E. coli døde hurtigst på fyr, og at reduktionen skete inde i træet og ikke kun ved overfladen, samt at overlevelsen var længere på plast end på træ.
Den ærlige syntese: træets antibakterielle effekt, særligt i fyr, er reel og fagfællebedømt — men den er betinget af, at træet er tørt. Under våde eller fugtige forhold forsvinder fordelen. Plastens fordel er rengøringsvenligheden, som forringes, efterhånden som overfladerne bliver ridsede og fyldt med hulrum ved brug. Begge dokumentationsgrundlag er tyve år gamle, og begge har nærhed til branchen.
To praktiske forhold er der enighed om. Begge sider er enige om, at træ skal holdes under 20 % fugtindhold for at forhindre skimmel og bakteriel overlevelse. Og der findes intet EU-forbud mod træpaller i fødevarebranchen — de traditionelle europæiske træarter har været tilladt i kontakt med alle fødevarer siden 2012. Hvor træ er udelukket fra fødevare- eller medicinalproduktion, er det næsten altid en kundespecifikation og ikke et lovkrav.
To påstande om træ, der ganske enkelt er forkerte
"Træpaller gasses med giftig methylbromid." Ikke i Europa. Methylbromid har været forbudt i EU siden marts 2010, og undtagelsen for karantæne- og forsendelsesbrug udløb i marts 2011. Europæisk eksportemballage i træ er varmebehandlet og mærket HT. Et MB-stempel kan ikke lovligt fremstilles i EU.
"Plastpaller er undtaget fra ISPM 15." Løst formuleret og misvisende. Plast er ikke undtaget — den ligger helt uden for standardens anvendelsesområde, fordi ISPM 15 regulerer træemballage. Undtagelseslisten i standarden er en liste over trævarer. Den praktiske konsekvens er den samme, men formuleringen antyder, at plast bestod en prøve, træ dumpede, og sådan hænger det ikke sammen.
Brand og forsikring — et punkt til træets fordel
Det bliver sjældent diskuteret og kan koste rigtige penge. Brandregler behandler generelt plastpaller som en større brandfare end træ. FM Globals vejledning kræver udendørs afstandskrav for plastpaller, der er cirka dobbelt så store som for træ — for oplag over 200 paller 150 ft fra en brændbar væg mod 90 ft for træ.
Den detalje med den skarpeste kommercielle kant: beskyttelsen skal dimensioneres efter den mest kritiske palletype, der er til stede. At indføre plastpaller på et lager med træpaller kan hæve sprinklerkravet for hele arealet. Overvejer I et skifte, så spørg jeres forsikringsselskab, før I spørger jeres palleleverandør.
Én statistik skal håndteres med omhu: FM Globals skadeshistorik viser, at 91 % af skaderne på henstillede paller involverede træ og 9 % plast. Det afspejler andelen af bestanden — omkring 90 % af alle paller er af træ — og ikke risikoen pr. palle. Den misbruges af begge sider.
CO₂
Hver eneste fagfællebedømte sammenligning, vi har fundet, falder ud til træets fordel. Størrelsesordenen varierer dog voldsomt: offentliggjorte forhold løber fra 1,5× til omkring 9×, og det største er kun fra vugge til port, så det bør aldrig citeres som et livscyklustal. Resultaterne er meget følsomme over for de antagne antal ture og over for, om biogent kulstof medregnes — mindst ét studie vender sin egen rangordning alene på det regnskabsvalg.
Den stærkeste enkeltkilde er et studie fra Penn State offentliggjort i Journal of Industrial Ecology, bemærkelsesværdigt fordi det var uafhængigt finansieret, hvor tidligere arbejder var bestilt af den ene eller den anden branche. Det fandt, at træ med konventionel varmebehandling havde et cirka 72 % lavere CO₂-aftryk pr. tur end plast.
Hvor plast er det rigtige svar
For at være lige ud af posen: lukkede systemer med kontrolleret retur og vask, drift der kræver gentagen desinfektion, renrum og anvendelser, hvor en præcist gentagelig grundflade betyder mere end prisen. Bilindustriens systemer med små lastbærere er bygget op omkring plast af netop de grunde.
Til åben distribution, eksport, tunge og uregelmæssige laster og alt, hvor emballagen bliver repareret frem for udskiftet, er træ fortsat det bedre svar økonomisk og miljømæssigt — og ud fra dokumentationen om brand og CO₂ det sikreste.
