Spørg til en palles bæreevne, og I kan få et hvilket som helst af tre tal, der afviger fra hinanden med en faktor fem. At forveksle dem er ikke et akademisk problem: det højeste tal er det, der står i salgsmaterialet, og det laveste er det, der afgør, om en last bliver liggende i en reolbjælke.
De tre tal
Statisk belastning er den vægt, en palle bærer, mens den står stille på et fast, plant gulv — for eksempel når den er blokstablet på en plads. Det er det højeste af de tre, fordi pallen arbejder i tryk og er fuldt understøttet.
Dynamisk belastning er den vægt, den bærer, mens den flyttes af en gaffeltruck eller en palleløfter. Typisk en tredjedel til en fjerdedel af det statiske tal.
Reolbelastning, også kaldet hylde- eller bjælkebelastning, er den vægt, den bærer, når den kun er understøttet i de to ender med et frit spænd imellem. Det er altid det laveste af de tre, fordi pallen nu arbejder i bøjning frem for i tryk — og det er det tal, der oftest mangler på et datablad.
Et datablad for en plastpalle illustrerer spredningen fint: en almindelig model i europalleformat er klassificeret til 7500 kg statisk, 1250 kg dynamisk og 1000 kg i reol. Det er et forhold på 7,5 : 1,25 : 1 mellem tre tal, der alle med rette beskriver "bæreevne".
Hvad standarden faktisk siger
Her er en detalje, der overrasker de fleste: ISO 8611, standarden for prøvning af paller, definerer overhovedet ikke "statisk belastning" eller "dynamisk belastning". Det er branchetermer. Standardens egen terminologi er en anden og mere præcis:
- Maksimal arbejdsbelastning — den største nyttelast, en palle må bære under en bestemt belastnings- og understøtningstilstand.
- Nominel belastning — den laveste prøvelastværdi for angivne understøtningsforhold. Standarden siger udtrykkeligt, at den "ikke repræsenterer en faktisk nyttelast på en palle i brug"; den findes for at kunne sammenligne forskellige paller indbyrdes.
- Nyttelast — det, pallen rent faktisk bærer i brug, hvilket kan ligge over eller under den nominelle belastning.
Standardens prøvningsprogram oversættes rent til branchetermerne: bøjningsprøver svarer til reoler, gaffelprøver til håndtering, og tryk- og stabelprøver til blokstabling. Dens definition af reolopbevaring er værd at citere, for det er der, risikoen ligger — "opbevaring af lastenheder i gennemkørselsreoler eller bjælkereoler med frie, uunderstøttede spænd".
ISO 8611 rummer også et forbehold, som enhver ingeniør vil værdsætte: prøvningsprocedurerne er "omtrentlige simuleringer af pallebrug", og resultaterne bør bekræftes med forsøg i praksis. Et tal på et datablad er en sammenligning, ikke en garanti for netop jeres last.
EPAL's tal, og hvad der mangler i dem
EPAL offentliggør to tal for europallen: en sikker arbejdsbelastning på 1500 kg og maksimalt 5500 kg på den nederste palle, når læssede paller stables på et fast, jævnt underlag.
Deraf følger to ting, der er værd at kende.
For det første vil I meget ofte se 4000 kg anført i stedet for 5500 kg for stabling. Det tal stammer fra ældre specifikationer og strengere angivne betingelser. EPAL's eget gældende tal er 5500 kg; betragt 4000 kg som en konservativ værdi knyttet til bestemte forhold, og fremstil det ikke som EPAL's.
For det andet — og vigtigere — offentliggør EPAL slet ikke noget tal for reolbelastning. Den vidt udbredte "reolbelastning på 1000 kg" for en europalle er en branchekonvention og ikke en offentliggjort EPAL-specifikation. Hviler jeres reoldimensionering på den, er det et tyndt fundament for en sikkerhedsberegning.
Lastfordelingen ændrer svaret væsentligt. Almindeligt anførte gradueringer for europallen er omtrent 1000 kg for en last, der ikke er jævnt fordelt, 1500 kg jævnt fordelt over dækket og op til 2000 kg for en kompakt last, der ligger plant hen over hele fladen. Pallen ændrede sig ikke; kun måden, vægten er fordelt på.
De praktiske regler
- Dimensioner reoler efter reoltallet, aldrig efter det statiske. Vil en leverandør ikke oplyse et reoltal, er det i sig selv information.
- Hold øje med koncentrerede laster. ISO definerer en koncentreret last som en, der dækker mindre end halvdelen af det øverste dæk. En tung genstand på et lille aftryk kan overskride den lokale bæreevne, mens den ligger et godt stykke under pallens samlede klassificering.
- Undersøg plastpaller grundigt. Deres statiske og dynamiske klassificeringer overgår ofte træets, men reolbæreevnen varierer enormt — cirka 500 til 1750 kg afhængigt af, om der er indbygget stålarmering. En billig plastpalle kan have halvdelen af den reolbæreevne, man almindeligvis går ud fra for en europalle i træ.
- Spørg, hvilken temperatur klassificeringen gælder ved. Katalogtal er tal ved stuetemperatur. For fryse- og kølelagre betyder det noget, og det er et rimeligt spørgsmål at stille enhver leverandør.
- Husk, at det også er et spørgsmål om brugte paller. En angivet bæreevne beskriver en palle i god stand. Et revnet bræt eller en flækket klods ændrer regnestykket, og derfor er kontrol og bæreevne den samme samtale.
Skal I specificere paller til reoler eller automatisering, så fortæl os understøtningsforholdene og ikke bare en vægt — spændet mellem bjælkerne ændrer svaret mere, end tonnagen gør.
